Sådan laver du en dating profil
Det første man skal gøre, når man vil lave en dating profil, er at tage et godt billede af sig selv. Erfaringen viser nemlig, at man får mange flere seriøse henvendelser, hvis man har foto på sin profil.
Når man har taget sit billede og har fundet den eller de dating sider, som tilbyder det man søger, skal man lave en spændende profil. Her skal man skrive lidt om sig selv, sine interesser og hvad man søger. På nogle datingsider, kan man derudover lægge en video ind, hvor man evt. præsenterer sig selv.
Der er stor forskel på, hvor meget man skal oplyse om sig selv fra datingside til datingside. Nogle af dem har ingen krav, hvorimod andre kræver at man skriver et vist antal ord om sig selv.
Når man laver en dating profil, skal man tænke på at det man skriver om sig selv, helst også skal passe, når man forhåbentlig får en date. Så man skal være ærlig, men dog uden at fremhæve direkte svagheder ved sig selv.
Længden på profilen, kan også betyde en del. Man skal skrive mere end 2-3 linjer, men heller ikke overdrive, for det er meget få, som gider læse en hel roman.

